|





|
Italien:
Rødvin:
Barbera d’Asti
Castello del Poggio
Vinifikationen foregår klassisk ved at druerne forsigtigt knuses og mosten med skallerne gærer i en roterende tank i ca. en uge for at trække mest mulig aroma og farve ud. Lagringen foregår på små egetræsfade af fransk eg i 6 måneder. Farven på den færdige vin er teglstensrød. Duften er typisk for Barberadruen med en moden og fyldig karakter. Smagen er intens, tør og blød.
Område: Piemonte Areal: 110 ha Vinstokke: Vinstokkene er i gennemsnit 12 år gamle. Druesorter: 100% Barbera Produktion: Lagret 6 måneder på små franske egetræsfade Alkohol: 13,5% Restsukker: < 2 g/liter
Barolo Gioso
D.O.C.G.
Vinenes konge er lavet på Nebbiolo-druen, som giver mørke, tætte vine med en dyb vild duft og en smag, som forbedres og nuanceres ved års lagring. Vinen er håndplukket og gæret ved 28-30 grader i 10 dage. Skindkontakten varede 12 dage. Den er fadlagret på små franske egefade i to år og derefter flaskelagret i et år.
Druesorter: Nebbiolo Produktion: Håndplukket i september. Vinen modnes først på nye egetræsfade, hvorefter den udvikler sig ved flaskelagring flere år frem i tiden. Holdbarhed: Ca. 10-12 år i en god kælder. Alkohol: 13,5% Restsukker: 1,2 g/liter
Amarone DOC
Della Valpolicella
Vinens farve er meget dyb rubinrød med en kant der nærmer sig brændt ler. Bouqueten er en oplevelse i sig selv med lakrids, tobak, krydderier og en intens varme. Vinen har en enorm, blød og glat krop, og eftersmagen vil ingen ende tage. Denne vin er en oplevelse. Årgang 2002 er født som en stor vin og er absolut en oplevelse nu, men for den tålmodige ligger der en forrygende oplevelse og venter i denne flaske. Mindst 20 år fra høståret vil den fortsætte med at udvikle sig til noget helt fantastisk. Efter fadlagringen modnes vinen på flaske i 24 måneder inden frigivelsen til salg.
Område: Veneto Druesorter: 65% Corvina Veronese, 30% Rondinella, 5% Molinara Alkohol: 14,5%
Hvidvin:
Feudo Arancio
Grillo
Grillo er en lokal hvid drue fra Sicilien, som giver en elegant, forfriskende og frugtig vin med en karakteristisk bouquet af brændenælde, grøn peber og jasmin.
Velegnet til ”alt godt fra havet”, pasta med grøntsager, lyst kød og fisk.
Område: Sicilien Druesorter: 100% Grillo Alkohol: 13,5 % Serveringstemp: 10-12°C
Pinot Grigio
del Veneto ”Arnasi”
Denne vin er fremstillet af vingården Tenuta Valleselle i Bardolino ved Gardasøen og ikke langt fra Verona by i Veneto regionen i norditalien. Pinot Grigio er en drue, der giver flotte resultater i Veneto-området, og denne vin er produceret på 100% Pinot Grigio. Flot gullig farve med en hint af grønt skær. Delikat aroma og afdæmpet, men frisk og ren smag. Egnet sammen med skaldyr, grillet fisk og grønsagssuppe, men er særligt velegnet til hvidt kød, kogt fisk og frisk ost.
Område: Veneto Druesorter: 100% Pinot Grigio Produktion: 9 tons pr. hektar, Fadlagret i 3 måneder Alkohol: 13,5% Serveringstemp: 8-10°C |
Priser:
Kr. 95.00 (min. 6 fl.)
Kr. 208,00 (min. 12 fl.)
Kr. 223,00 (min. 6 fl.)
Kr. 69,00 (min. 6 fl.)
Kr. 109,00 (min. 6 fl.) |